Kategoriarkiv: Aktuelt

Ørkengudstjeneste i lyset af opstandelsen!

Kære ørkenvenner

Glædelig pÃ¥ske – Kristus er opstanden!

På onsdag fejrer vi ørkengudstjenesten i lyset af påskens erfaring af opstandelsen. Velkommen til kl. 18 i Bethlehemskirken. Kom gerne før og sid i stilhed.

Malene Fenger-Grøndahl, katolik og journalist, vil dele en refleksion med os.

I Kristus,
Simon

Ørkenen og dæmonerne

Kære ørkenvenner

I ønskes varmt velkommen til at tage del i ørkengudstjenesten onsdag den 2. marts kl. 18!

I evangeliet til denne dag bliver vi bevidst om, at ørkenen, som vi vandrer i her i fastetiden, virkelig er en kampplads. Her kæmper dæmonerne mod os – mÃ¥ske mest i vores tanker (ørkenfædrene skelner ikke væsentligt mellem tanker og dæmoner) – og prøver at bilde os ind, at det lille mÃ¥l, vi har sat for vores faste da ingen virkelig betydelse har. – Hvilken betydning har det, at du beder tre minutter længere i fasten? – Hvilken betydning har det, at du lægger lidt til side i økonomien til de fattige; problemerne er jo sÃ¥ store!

Sådan prøver dæmonerne at narre os, og tilsyneladende har de ret. Betydningen er virkelig lille. Hvis det da ikke lige var, fordi det faktisk er de små valg, der former os og fremkalder Kristusligheden i os. Kun den, der kan være tro i det små, kan være tro i det store. Ørkenens faste er en øvelse i de små valg, så vi er klar, når der kræves store ofre af os.

Dette bliver tydeligt, når Jesus taler om, at den urene ånd, der er drevet ud af mennesket, går ud og tager syv andre ånder med sig tilbage. Den første ene ånd svarer til den lille øvelse; først når de ekstra syv ånder kommer, kræves der noget af os (Luk 11:24-26). Kun den, der i Kristus renses fra den ene ånd, kan stå imod, når de syv ekstra kommer.

Så lad os være opmuntrede! Vi vandrer ikke i ørkenen alene. Nej, Kristus, som har været der før os, vandrer også netop nu sammen med os i ørkenens hede. Han er nærværende, når tankerne formørkes og kroppen vil give op.

Jer, der vil fordybe jer i messen bibeltekster, kan læse disse:

5 Mos 18:9-15
Ef 5:6-9
ApG 19:13-20
Luk 11:14-28

Vi skal desuden lytte til metodisternes store teolog, John Wesley (1703-1791) og metodistpræst Charlotte Thaarup vil dele en refleksion med os.

Sarah Hepburn, der er bl.a. spiller sammen med Kloster and Blood on a Feather​, vil krydre messen med musikalske indslag.​​​

Med disse ord bydes I hjertelig velkommen til ørkengudstjenesten!​

Simon​

Invitation til Ørkengudstjeneste i oktober

Kære venner
Der er meget godt at sige om oktober måned, men noget af det bedste er, at vi igen skal fejre Ørkengudstjeneste sammen. Det sker i Betlehemskirken onsdag den 7. oktober klokken 18.00. Kom gerne før og sid i stilhed i kirken. Vi får besøg af teolog og kirketjener Elon Anders E Lauterlein, som deler en prædikenrefleksion med os, og vi spiser sammen umiddelbart efter nadverfejringen. Vi glæder os til igen at fejre Ørkengudstjeneste med jer!

PÃ¥ vegne af ansvarsgruppen
Tobias

Ørkengudstjenesten er tilbage!

Kære venner. Der er i hvert fald én god grund til at glæde sig over, at sommerferien er forbi, for det betyder, at Ørkengudstjenesten er tilbage. Allerede nu på onsdag den 2. september klokken 18.00 mødes vi og fejrer gudstjenesten sammen i Bethlehemskirken. Kom gerne før og sid i stilhed i kirken. Vi spiser også sammen umiddelbart efter nadverfejringen. Vi glæder os til at se jer igen!

Ørkengudstjenestens hjemmeside er blevet fornyet!

Ørkengudstjenesten har fået en ny hjemmeside, og den er blevet opdateret med nye datoer for fejring af gudstjenester. På hjemmesiden vil der fremover blive annonceret gudstjenester og andre begivenheder, ligesom der også er mulighed for at finde inspiration eller dykke ned i Ørkengudstjenestens liturgier. Varmt velkommen!Ørkengudstjenesten